Hvem er Lederpuls
Vores historie
Martin Borgen har i en lang årrække arbejdet med salg og markedsføring, senest som salgsdirektør i en international virksomhed. I 2019 mærkede han et behov for at træde ud af hamsterhjulet og finde en ny sti med fokus på mere glæde og færre konflikter. En uddannelse som psykoterapeut blev vejen til et professionelt liv med glædesfyldte oplevelser forbundet med skabende kreativitet.
Thomas Bloch kommer med en erhvervskarriere i salg med ansvar for teknisk salg af komplicerede løsninger i flere forskellige store danske virksomheder. Hans skifte til i dag at arbejde med lederudvikling med afsæt i blandt andet sin uddannelse som gestaltterapeut har været undervejs i en årrække. Et skifte igangsat af ønsket om mere meningsfulde arbejdsdage med et større formål end månedens resultat.
Hvad vil vi med Lederpuls
Martin og Thomas har været ledere i mange år og har uddannet sig løbende i coaching og psykoterapi. Undervejs har vi oplevet, hvordan organisationer bliver ved med at løbe ind i de samme problemstillinger, der skaber manglende performance og mistrivsel.
Vi har også oplevet, hvordan en mere menneskelig og autentisk tilgang fra os selv som ledere har været med til at skabe bedre trivsel og performance i organisationen ved at rette fokus på menneskelige kompetencer og ikke faglige.
Det er disse praktiske erfaringer fra to erfarne erhvervsledere og psykoterapeuter, som vi nu bringer ud til andre ledere via LederPuls.
Vi ønsker et opgør med mistrivsel og stresssygemeldinger og ikke mindst med ledere, der ikke frigiver deres fulde potentiale som menneske og i deres rolle som ledere.”
Lær os mere at kende
Du kan lære os bedre at kende ved at læse artiklerne i Børsen og Ingeniøren, om en leder fra Danfoss som deltog på vores forløb – eller lytte til de to podcasts, som vi har deltaget i.
Episode 58 hvor Thomas deltager i podcast ved “Maskinmestrenes Forening” og episode 15 af podcasten “Bevidste stemmer”, hvor vi begge deltager i en samtale om væredygtighed.